Dem siger vi farvel til

Lyt til artiklen

•Overingeniør Carl A. Köhne, Holte, er død, 84 år.

Carl A. Köhne blev uddannet fra Ingeniørhøjskolen i Horsens i 1958 og var i de følgende år ansat i det rådgivende ingeniørfirma Erik Bruhn & Carl Rønneberg, hvor han bl.a. havde opgaver med brændstofforsyningsanlæg på de danske Nato-flyvestationer og anlæg af olieterminaler.

I 1961 blev Carl A. Köhne ansat som overingeniør og leder af rørafdelingen ved E. Rasmussen i Fredericia (i dag ABB), og her medvirkede han bl.a. ved etableringen af mere end 50 kommunale og private fjervarmeanlæg.

Fra 1968 var Carl A. Köhne overingeniør i Texaco A/S i Danmark med ansvar for alle bygge- og vedligeholdelsesarbejder, og fra 1993 til 1996 var han overingeniør i Oliebranchens Miljøpulje med ansvar for oprensning af olieforureninger på nedlagte servicestationer og administrerede og kontrollerede i den periode 150 oprensninger.

I 1996 etablerede Carl A. Köhne firmaet K-Miljø Consult og virkede her især med bygherrerådgivning inden for miljø med jordforurening som speciale.

Hans viden om oliebranchen og miljøproblemer blev blandt andet udnyttet af Miljøstyrelsen ved udvalgsarbejdet i forbindelse med de nye jordlove i begyndelsen af 1970’erne, og for Dansk Standard deltog han i udvalgsarbejde for fastlæggelse af, hvordan forureningsundersøgelser bedst bliver gennemført.

•Seminarierektor, cand.jur. Jørgen Helmstedt, Virum, der er død, 86 år, valgte som ung at beskæftige sig med børn og unge med sociale og menneskelige problemer. Han var først lærer i Nyborg Ungdomsfængsel og derefter forstander på børnehjemmet Ungdomshus og på børnehjemmet Nærumgård. I 1969 blev han rektor for Københavns Børneforsorgsseminarium. Jørgen Helmstedt havde adskillige tillidshverv, og som redaktør af fagbladet Socialpædagogen har han flere gange skabt samfundskritiske debatter.

•Advokat Niels Monberg, Hellerup, er død. Han blev 84 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her