Dem siger vi farvel til

Lyt til artiklen

Arkitekt, designer Lars Lundquist, København, er død. Han blev 67 år.

Allerede i 1968 - tre år før han fik afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole, afdelingen for industrielt design - oprettede Lars Lundquist sin egen tegnestue. Og det blev sidenhen til at vidtforgrenet og mangesidet virke inden for arkitektur og design.

Allerede i 1970 fik han ID-priser for grillprogram og køkkentilbehør for Ole Palsby. Siden var Lars Lundquist udsendt af Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors til Sudan for at afprøve afgangsprojektets - et teltsystem til katastrofesituationer – bæredygtighed.

I 1975 rykkede han et helt andet sted hen – 200-års jubilæumsudstillingen for Den Kongelige Porcelænsfabrik på Amagertorv.

Han skabte Charlottenborg-udstillingen 'Dansk design fra A til Z’ og arbejdede som lærer i industrielt design på Kunstakademiet i København.

Blandt Lars Lundquists mange aktiviteter var jobbet som leder af et efteruddannelseskursus for arbejdsløse arkitekter. 1981-84 var han medlem og i en periode formand for DAL’s Designudvalg, skabte udstillinger i ind- og udland, var medlem af DDC’s jury til udvælgelse af ID-priser, gæsteprofessor på Universidad de Los Andes i Bogota, Colombia, og engageret som directeur de style i koncernen La Table de France 1989-94, hvor han var ansvarlig for firmaets designmæssige udvikling og profilering.

Lars Lundquist var 1991-92 konstitueret rektor for Designskolen i Skive, bestred desuden et eksternt lektorat på D.I.S. i Københav, med specielt industrielt design som område og var 1993-96 designchef hos DSB, før han tog en omgang som studieleder på Kunstakademiets afdeling for industrielt design.

Han har gennem årene skabt flere husbådsprojekter og udviklingsprojekter for De Hjemløses Boligselskab, tegnet private villaer, kreeret legeredskaber til børnehaver, brændeovne, køkkentøj i støbejern, kølemøbler og identitetsprogrammer for flere virksomheder og produkter.

•Domprovst, dr.theol. Knud Gjesing, Viborg, er død. Han blev 95 år. Gårdejersønnen Knud Gjesing var domprovst i Viborg frem til 1986. Han blev cand.theol. i 1941 og 20 år senere dr.theol. på en afhandling om missionsvirksomhed. Knud Gjesing var i flere år sognepræst i Studsgård-Havnstrup og inden da rejsepræst for Dansk Santalmission. Udnævnelsen til domprovst i Viborg kom i 1963. Han har været formand for Viborg Skolekommission og for Hammerum Herreds præstekonvent. Desuden har Knud Gjesing været i bestyrelsen for Kirkeligt Centrum, Historisk Samfund for Viborg Amt, Skovgaard Museet og Skole og Samfund. Han har bl.a. skrevet ’Santalmissionen i fortid og nutid’.

•Fhv. rotationstrykker på Politiken Jørgen Korff, er død, 76 år. Jørgen Korff var i 19 år rotationstrykker i Politikens trykkeri, da det lå på Rådhuspladsen. Han var kendt som en afholdt kollega og meget socialt anlagt. Fra sin ansættelse i 1981, til han gik på efterløn i år 2000, havde han flere kollegiale hverv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her