•Professor Torben Brostrøm skriver mindeord om fhv. lektor, cand.mag. Paul Nakskov, Horbelev, 86:
I sidste uge døde fhv. lektor, cand.mag. Paul Nakskov ved en dramatisk brandulykke i sit hjem.
En lysende personlighed af dynamisk, filosofisk tænkemåde med musikken og poesien som ledestjerner fra ungdommen, hvor vi mødtes i studieårene ved Københavns Universitet og i danskfaget søgte ind i kunstens mysterier trods eller ved hjælp af fagets filologiske overmagt. En flersporet sjæl i samarbejdets ånd var han, blandt andet da vi med ham som virtuos på pianofortet sled os gennem Beethovens Forårssonate m.m. både vinter og vår.
Den uforståelige modernistiske lyrik blev fattet og elsket i tidlige år i 1940'erne og blev et hovedemne for Paul Nakskov i hans senere mangeårige undervisning som ekstern lektor ved KUA og videre som studielektor ved Nykøbing Falsters Gymnasium, en elsket og elskelig pædagog med en smittende humor, der ikke hindrede ham i et omfattende danskfagligt arbejde, bl.a. som formand for Dansklærerforeningen.
Hugo Friedrichs banebrydende bog om moderne lyriks struktur oversatte han til dansk og brugte i egne studier. Hans grundighed blev et forhindringsløb med tiden, hans arbejder med Martin A. Hansens og Albert Dams forfatterskaber henligger utrykte, mens han fuldførte en magtfuld monografi over sin første hustru Tove Meyers digtning, der strækker sig fra 1930'ernes ansatser til lyrisk modernisme og videre ind i en særpræget udfoldelse inden hendes død i 1972. Den bærer den dramatiske titel 'Mit mørke dit lys' (2000).
Den viser hans usædvanlige analytiske skarpsindighed og sensitivitet. .
•Arkitekt MAA Jesper Dahl skriver mindeord om industriel designer og arkitekt MAA Lars Lundquist, København, 67 år:
En torsdag modtog jeg den triste nyhed, at min gamle ven og mentor arkitekt Lars Lundquist var gået bort. I andet ærinde var jeg på Rigshospitalet og blev her klar over, at Lars desværre var sovet ind samme sted et par timer tidligere. På toppen af Rigshospitalet kunne jeg se til Christianshavn, hvor jeg i sin tid mødte Lars og arbejdede sammen med ham. Jeg spejdede ud over havnen med husbåde og lystsejlere, som var det miljø, der i mange år var Lars' elskede hjemmebane. Og jeg kiggede ud på Holmen og Arkitektskolen, hvor Lars havde brugt sit store talent for formgivning og undervisning.
I sit eget virke som industriel designer fik Lars stor anerkendelse som en af sin generations mest talentfulde formgivere. Og gennem sin undervisning inspirerede han designstuderende til at være tro mod deres egne ideer og udvikle sig i tråd med deres personlighed. De studerende fik lov at arbejde i et tolerant og mangfoldigt univers uden at blive presset ind i et mainstream formideal.
Lars' eget formsprog havde personlighed og mange facetter. Ikke en kunstlet formgivning, men en karakter, der udspringer af indsigt i redskabernes historie og funktion. Og både som designer og som underviser var Lars den uselviske forløser. Det var ikke vigtigt for ham at bringe sig selv i centrum. Derfor har mange af os redskaber i køkkenet, der er udviklet af Lars, men uden at det fremgår af produktet.
I mange år var Lars det naturlige centrum i alle de forskellige miljøer, han fik berøring med. Det blev han gennem sin tillidsfulde, selvberoende og indsigtsfulde udstråling. Hans talent, hans vid og hans store hjerte har givet ham stor medgang, men han har også mødt så stor modgang, at det ville have slået de fleste ud. Alle, der har hilst på Lars, blev slået af forundring over, hvad han kunne med sine hænder.
På trods af en ulykke, der kun efterlod ham tommelfingrene, havde Lars smukke hænder. Og med det hovedgreb, han havde tilbage, kunne han frembringe det meste. Måske skærpede ulykken i virkeligheden hans sanser. Og som arkitekt og formgiver er hovedgrebet netop det vigtigste.
•Anders Enevig, forfatter, Odense, skriver om major ved Livgarden Anders von Buchwald, 93 år:
Så faldt endnu en af de gamle kæmper: Major ved Livgarden Anders von Buchwald, som fra marts 1944 til juli 1945 var min delingsfører i Den danske Brigade i Sverige og siden Danmark. Han var en af de få unge officerer, der tidligt trodsede hærens forbud om at flygte til Sverige under den tyske besættelse.
Da han trods advarslerne steg i land i Sverige, blev han som alle vi andre illegale flygtninge sendt på skovhuggerarbejde dybt inde i de svenske skove. Nogle måneder senere blev han af Marokko Jensen håndplukket til at være en af pionererne til brigadens personale, og det var her, jeg lærte Buchwald at kende som et bravt menneske og delingsfører, der i en skærpet situation glemte alt om hærens kadaverdisciplin. Tak for det!
•Sygeplejerske Ann-Mari Aggergaard skriver om Grethe Mittet, 85 år:
Grethe Mittet var den første forstander for Gentofte Kommunes nye plejecenter Egebjerg i 1972.
Grethes faglige integritet, hendes fremsynethed, hendes evne til at begejstre og til at kontakte og tiltrække fagligt kompetente medarbejdere gjorde det muligt at udvikle en ny model for at bo på et plejehjem.
Hun realiserede en vision om et aktivt liv som plejehjemsbeboer: Stå op når du har lyst, morgenbakke, når det passer dig, i seng, når du har lyst. Mulighed for oplevelser i nærmiljøet af kulturel art, medbestemmelse og valgmuligheder på menuen, udflugter. Kort sagt tilførte oplevet kvalitet i livet for hver enkelt de sidste leveår. Eget sengetøj, indretning af egen bolig med gardiner, gulvtæpper osv.
Ikke mindst Grethe var så markant en foregangskvinde for at ændre og påvirke plejehjemmene, at området nogle år senere kom væk fra sygehusloven med tilsyn, overvågning og hospitalslignende forhold.
Grethe Mittet var en stor inspirator for personalet med hensyn til at ændre holdninger og arbejdsgange – fra rundepleje til gruppepleje med ansvarlige kontaktpersoner. Grethe må have græmmet sig over udviklingen i de senere år, hvor livet igen er forsvundet, og vi i høj grad er tilbage til hospitalsrutinerne med omfattende overvågning, kontrol og dokumentation.
Grethe fortjener den dybeste respekt for at have leveret en indsats, der huskes og har haft afgørende betydning både lokalt og på landsplan.
