Fhv. seminarielærer Lise Søndergaard og tidligere rektor Bent Kjærsgaard skriver mindeord om tidligere souschef ved Københavns Pædagogseminarium Karen-Lise Lohmann, København, 78 år: Karen-Lise Lohmann hørte til den første generation af medarbejdere på Københavns Pædagogseminarium. Det var etableret i 1967 som Københavns Børnehaveseminarium, og i 1970 blev Karen-Lise Lohmann ansat, samtidig med at den 3-årige pædagoguddannelse begyndte. Der var grøde i de år. Der skulle uddannes mange pædagoger, og mange unge mennesker blev ansat og tog uddannelsesopgaven på sig. Karen-Lise kom med en bred erfaring fra arbejdet som pædagog og blev med denne faglige tilgang først ansat som praktikleder og senere som souschef. Hun blev på seminariet til 1996 og nåede altså at holde 25 års jubilæum, før hun som 62-årig gik på efterløn. Karen-Lise Lohmann kom til at fylde meget på seminariet på Strandvejen. Hun var med til at give stedet dets sjæl. Ved sin arbejdsomhed og nysgerrighed. Sin videnstrang. Og ved sin omsorgsfuldhed og vilje til at rumme mange mennesker. Mange forskellige mennesker. Utallige er de studerende og medarbejdere, som Karen-Lise har forholdt sig til. Hjulpet. Vejledt. Og holdt fast på, hvad det egentlig drejede sig om. Karen-Lise var 'no-nonsense'. Det nyttede ikke noget at slå påfuglefjerene ud og puste sig op. Hun holdt fast i sagen. I ideen. Målet. Karen-Lise overkom meget, men havde sjældent travlt. Og aldrig for travlt, når det gjaldt. I sin pensionisttilværelse fastholdt hun sit engagement i samfundet og et højt aktivitetsniveau. Hun var med til at grundlægge Dansk Pædagogisk Historisk Forening. I mange år varetog hun en bestyrelsespost i en børnehave. Og lige til sin død var hun medlem af Ældrerådet i Bispebjerg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























