•Billedkunstner, fhv. professor Claus Carstensen og forfatteren Søren Ulrik Thomsen skriver mindeord om billedkunstneren Annemette Larsen, 55 år: Annemette Larsen, der voksede op i Sorø, begyndte på Kunstakademiet i København i 1979 og blev hurtigt en del af kredsen, der omkring 1982 brød igennem under betegnelser som 'De unge vilde' og 'De coole billedhuggere'. Hun deltog i de vigtigste generationsmanifestationer, bl.a. 'Uden titel - De unge vilde' på Aarhus Kunstmuseum i 1983 og året efter i 'Gud og grammatik' på Charlottenborg. Hendes udgangspunkt var koncept- og videokunsten, installation og performance. En aktion fra 1980 havde den poetisk-konceptuelle titel 'Jeg går i en cirkel fra solopgang til solnedgang' og pegede således frem mod hendes debut som digter i Hvedekorn i 1982. Trods opfordringer fra både Gyldendal og Borgen valgte hun at debutere i bogform på Galleri Basilisk i 1985 med A5-hæftet 'digte og tegninger', som på mange måder er helt central for hendes virke. De 14 sider tæt sansede digte udgør den ene halvdel og 14 visionære tegninger den anden del af publikationen, der senere fulgtes op af endnu et vigtigt hæfte kaldet 'Tin-nonnen'. Men allerede i 1984 havde hun udstillet på Den Kgl. Kobberstiksamling i forbindelse med og intense tegninger, der viser hendes optagethed af islamiske miniaturer, og uanset udtryksform og skala lever det uudsigelige i alle hendes arbejder, der også omfatter kongeniale bogomslag til digtere som Thomas Boberg og Simon Grotrian. Men de suveræne tegninger er Annemette Larsens hovedindsats, og hun kan ses som forløber for yngre kolleger som Lise Blomberg, Julie Nord og Kathrine Ærtebjerg. Et højdepunkt nås i skitserne til lysudsmykninger af højhuse i Sharjah i Forenede Arabiske Emirater, som hun udarbejdede i samarbejde med kollegaen og vennen Dorte Dahlin - skitser, der er meditationer over lyset som en membran mellem det offentlige og private rum. Annemette Larsen modtog gennem årene en lang række legater og udmærkelser herunder Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2000, og hendes værk er repræsenteret i Den Kgl. Kobberstiksamling på Statens Museum for Kunst samt på Sorø Kunstmuseum. En stærk bevidsthed om sit eget faglige værd blev heldigvis ikke udelukket af den menneskelige beskedenhed, der ellers prægede Annemette. Yndefuld var hun, når hun ligesom svævede hen ad gaden, altid værdig, sødmefuld og givende, humoristisk og komplet blottet for fordomme. Med sit indtagende væsen, sit lyse hår og lysende smil gjorde Annemette et uudsletteligt indtryk på alle, hun mødte. Elsket, respekteret og nu inderligt savnet af familien, der stod hende meget nær, og af alle de mange venner, som støttede Annemette under hendes mangeårige kræftsygdom.