Peder Aage Bjerager forlod præstegerningen i 1987 efter mange års virke i folkekirken. Han blev student i Silkeborg og siden teolog fra Københavns Universitet i 1947. Efter en periode som hjælpepræst ved Roskilde Domkirke kom han til Sankt Jakobs Kirke i København og siden til Garnisons Kirke i hovedstaden.
I 1955 tiltrådte Peder Aage Bjerager stillingen som sognepræst i Egebjerg på Vestsjælland. Her virkede han i 32 år – fra 1977 var han tillige provst for Ods og Skippinge. Peder Aage Bjerager var en flittig foredragsholder – bl.a. om Jeppe Aakjær, St. St. Blicher og middelalderkirkens symbolik.



























