Det er et stort tab for lighedskampen, at Christian ikke er mere. Christian var et usædvanlig engageret og dedikeret menneske med et brændende mål, nemlig at de dårligst uddannede i vort samfund skulle have en langt større del af uddannelseskagen. Lighed igennem uddannelsesløft, bedre placering på arbejdsmarkedet og dermed en højere livskvalitet. Det mål tabte Christian aldrig af syne. Igennem mit ca. 20-årige samarbejde med Christian først som Socialdemokratiets voksenuddannelsesordfører og næstformand i AOF’s Landsforbund samt min 5-årige arbejdsministerperiode oplevede jeg Christian som det mest uspolerede, glade menneske. Han havde altid ideer og forslag til forbedring for de uddannelsesmæssigt svage i vort samfund. Nogle af ideerne kunne ikke flyve, men rigtig mange gav os andre inspiration til 90’ernes arbejdsmarkeds- og uddannelsesreformer, selv om vi ikke helt fik ’Betalt frihed til uddannelse’ – BFU – ja, så nåede vi et godt stykke vej. Christian tænkte ikke på sin egen placering i hierarkier, men alene på sagen. Han var loyal over for sagen – lighedssagen – og over for sine venner. Jeg fik det privilegium at blive Christians ven. Christian var et usædvanlig sødt menneske og vil blive savnet.