Niels Andreasen var født i Aarhus og virkede som læge på Bornholm fra slutningen af 1960'erne indtil pensioneringen. Han havde livet igennem en dyb social forståelse for udsatte gruppers problemer og forstod til bunds livsbetingelsernes betydning for, hvordan sygdomme udvikles og forløber. Han var ankermand i etableringen af Rønne Lægehus, som dengang var et af de største i landet og i dag, 40 år efter, stadig er et yderst velfungerende hus. Politisk og kulturelt var han en aktiv deltager i lokalsamfundet og i en periode i slutningen af 1980'erne medlem af Bornholms Amtsråd for Socialdemokraterne. Her lagde han et kæmpearbejde i at overbevise bornholmerne om at bakke op om den indlysende idé: Øen skulle have sit eget kunstmuseum! Det blev en sej kamp, men i 1993 stod det der i al sin arkitektoniske pragt i Helligdomsklipperne. Ti år efter måtte det udvides til det dobbelte. Sammen med sin kone, instruktøren Marianne Andreasen, der døde for to år siden, skabte han et smukt og gæstfrit hjem på gården i Olsker, hvor parrets tre børn voksede op. Her var liv og varme, og masser af venner kom på besøg 'ovrefra', ikke mindst mange kunstnere. Teater og musik fyldte meget i Niels Andreasen liv. Han medvirkede i flere forestillinger på Rønne Theater i sine yngre dage og dyrkede fortsat korsang med stor entusiasme.