Erik Hindsbo blev allerede som ung kultursociolog kendt for sine studier i og beskrivelser af misbrugsmiljøer i Danmark. Senere beskrev han Burmeister og Wains Skibsværfts arbejdere og deres virke. Men det blev som konsulent i ældreorganisationer, at Erik Hindsbos livsværk kom til at udspille sig. Først i mange år som ældrekonsulent i organisationen EGV, Ensomme Gamles Værn, som på ideel basis stod for driften af pleje- og aktivitetscentre for ældre.
Erik Hindsbo var desuden med til at udvikle konceptet bag Danmarks nu dominerende ældreorganisation, Ældre Sagen. Erik Hindsbo blev i slutningen af 1980’erne tilknyttet Omsorgsorganisationernes Samråd som ældrekonsulent. En ordning, som Socialministeriet finansierede med det formål at udvikle ældres indflydelse og deltagelse i samfundet. Som arrangør af konferencer og kurser for frivillige aktive ældre om ældreaktiviteter og for ældreråds- og brugerrådsmedlemmer var han med til at udvikle en helt ny form for ældreindflydelse i de enkelte kommuner og på disses aktivitetscentre. Alene og sammen med andre gennemførte han flere undersøgelser af disse nye råds muligheder og indflydelse. Erik Hindsbos arbejde blev bl.a. udgangspunktet for, at de frivilligt dannede kommunale ældreråd begyndte at organisere sig og formulere deres ønsker om et samfund, hvor ældre blev taget med på rå og spurgt om den kommunale omsorg og pleje af ældre.
