Arne Skytt Andersen

Lyt til artiklen

Gartnersønnen Arne Skytt Andersen hørte som 12-årig sin senere lærer holde foredrag om blomster og besluttede da, at det var et spændende område og begyndte derfor efterfølgende karrieren som gartnerelev. Efter en tur i hæren kom han på Landbohøjskolen og fik en bachelorgrad i havebrug som havebrugskandidat. Siden arbejdede han i USA på flere gartnerier og endte med en mastergrad i plantepatologi fra University of Minnesota. Efterfølgende blev det til endnu et par år i USA og en ph.d.-grad i plantefysiologi fra University of Iowa. På Landbohøjskolen steg Arne Skytt Andersen i graderne - som amanuensis, lektor og docent i plantefysiologi. Arne Skytt Andersen underviste og forskede især i planters vækst og udvikling, blomstring og rødder og fik publiceret ca. 100 afhandlinger og flere bøger - 'Planternes livsfunktioner', 'Stueplanteleksikon', 'Georginer' og 'Potteplanter'. Fra 1985 til 2001 blev professoratet i blomsterdyrkning afslutningen på karrieren, og han blev af venner kaldt professor Blomst eller Tusindfryd. Blandt hans mærkesager var at skabe en naturlig sammenhæng mellem forskningen på Landbohøjskolen og det praktiske gartnerierhverv og private havebrug, ligesom han virkede for en hortonomuddannelse på tværs af nationale grænser. Arne Skytt Andersen var medlem af mange råd og nævn inden for Landbohøjskolens rammer foruden en del bestyrelser og udvalg i ministeriel sammenhæng. Efter pensioneringen fortsatte aktiviteterne med at finde nye planter og skrive om dem. Fra 1968 og de følgende 40 år var Arne Skytt Andersen medlem af Gørløse Menighedsråd; 1978-82 repræsenterede han en lokalliste i Skævinge Byråd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her