En stor dansk kirurg er gået bort. Daniel Andersen var en af de store gamle kirurger, som nød megen respekt for sin dygtighed og for sin etiske tilgang til mange af fagets og livets problemer. Hans etiske indstilling udmøntede sig bl.a. ved arbejde i den regionale og centrale videnskabsetiske komite. Han var overlæge i Aarhus, på kirurgisk afdeling, for derefter at komme til kirurgisk-gastroenterologisk afdeling i Odense som professor og ledende overlæge. Hans videnskabelige afhandling om håndtering af maveblødning bliver stadig refereret og nævnt med respekt for dens epoke gørende betydning for behandlingen af en gruppe alvorligt syge patienter. Daniel Andersen var en læge med stor arbejdsindsats, der med sin viden, engagement og mod har en stor andel i de mange fremskridt der er sket på det kirurgiske område, ikke alene i Danmark men også internationalt. Han var meget afholdt af sine lægekollegaer og ikke mindst af sine elever indenfor det videnskabelige og kirurgiske fag. Hans bidrag til udarbejdelse af lærebøger indenfor medicinsk forskning 'Sundhedsvidenskabelig Forskning' har været en stor støtte for mange danske medicinske forskere. Hans forskningsinteresse udmøntede sig også ved medlemskab af og formandskab for forskningsrådet. Daniel Andersen var et meget seriøst menneske, men han havde også en stor humoristisk sans, der især kunne opleves når man lærte ham godt at kende.. Han havde en meget stor interesse i uddannelse af sine yngre kollegaer og var en utrættelig forkæmper for, at alle skulle have en vis videnskabelig uddannelse, da han mente, at man blev en bedre og mere kompetent læge, hvis man udover den kliniske uddannelse også havde en videnskabelig forståelse. Han var en fremragende vejleder, og havde en speciel evne til at kunne opmuntre, hvorved den yngre kollega altid beholdt sin entusiasme og arbejdede videre med sit projekt. Desuden var hjælpen ikke afgrænset til dagarbejdstimerne, men ofte til fritiden, hvor der ofte var adgang til Daniels og Borgnys hjem. Denne vejlederevne har også udmøntet sig i en lang række disputatser med Daniels som vejleder. Han rejste efter pensionen til København, hvor han havde gennemført sine studier og arbejdede under en del af uddannelsen til kirurg. I København følte han sig hjemme og ønskede at leve tredje periode af sit liv. Han er for sin store indsats blevet belønnet med en lang række priser bl.a. August Krogh, Køster og Barfreds-Pedersens priserne, var også æresmedlem af Dansk kirurgisk og Dansk Gastroenterologisk Selskaber.