Pia Guldager Bilde begyndte sine studier ved Københavns Universitet, men blev mag.art. i klassisk arkæologi fra Aarhus Universitet i 1990. Efter et licentiatstipendium blev hun ansat først som adjunkt i 1993 og senere i 1996 som lektor i klassisk arkæologi sammesteds. Med ansættelsen ved Institut for Klassisk Arkæologi fik hun overdraget ansvaret for Antikmuseet, hvor hun var leder 1993-2002. Det blev et vendepunkt for museet, for hun satte med sin ildhu og energi gang i en udvikling, som ændrede museet fra studiesamling til museum. En jubilæumsbevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond til udarbejdelse af en plan for en total renovering af museet gjorde det muligt at få hele samlingen gennemgået og digitaliseret. Samtidig udvidede hun museets samling betragteligt gennem erhvervelse af en privatsamling af genstande fra Luristan, det nuværende Iran, og to væsentlige deponeringer: en privatsamling fra Kartago fra Ringkøbing Museum og genstande fra Israel Antiquities Museum i Jerusalem. Hun genintroducerede en tradition for en større årlig udstilling og stod for en række af flotte udstillinger og publikationer i de år. Hun havde også en dyb interesse for antikkens rolle i eftertiden, og med sin store viden og entusiasme var hun et væsentligt medlem af museets bestyrelse fra 2004-11. Sin store faglige entusiasme kombinerede hun med feltprojekter i forskellige dele af middelhavsområdet. Som studerende deltog hun i det nordiske udgravningsprojekt af Castor og Polluxtemplet på Forum Romanum (1983-85), og man kunne allerede da observere et usædvanligt talent. Hendes helt store interesse gjaldt Dianahelligdommen og dens omgivelser i Nemi i Albanerbjergene syd for Rom. Her samlede hun i perioden 1998-2002 de nordiske institutter i Rom i et nyt ambitiøst udgravningsprojekt af en kejserlig villa ved Nemisøen. Som daglig ansvarlig for dette store projekt viste hun sine evner til at holde styr på mere end 70 deltagere, og hun var excellent til at samarbejde med de italienske myndigheder. I perioden 2002-10 var hun leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sortehavsstudier ved Aarhus Universitet.
Karakteristisk for hendes faglige ambitioner og evner til at skabe netværk fik hun centret til at blomstre og blive et velanskrevet og stærkt forskningscenter, som var med til at placere Aarhus Universitet internationalt inden for dette forskningsområde. Hun var mest lykkelig, når hun kunne forske på de store internationale fagbiblioteker i Rom og senest i Berlin. Hendes glæde ved faget gjorde hende til en særdeles afholdt underviser, og hun huskes for bemærkninger som »eksamen er en festdag!«. Hun var fagligt utrolig ambitiøs og blev bestandigt drevet af et stort fagligt engagement. Hun stod netop for at skulle høste frugten af mange års arbejde med sin disputats og indtræde i en ny fase i det antikfaglige miljø på Aarhus Universitet.
