Han vil blive stærkt savnet som en helt central inspirator og støtte for Dansk Aktionærforening. Som medstifter, som mangeårigt bestyrelsesmedlem og som medlem af foreningens generalforsamlingsudvalg var han med til at udvikle foreningen til en stærk og respekteret interesseorganisation for den menige danske opsparer og investor. Som æresmedlem og Dansk Aktionærforenings grand old man var han en lysende rollemodel for mange: Dels på grund af sine stærke og klare velargumenterede holdninger og synspunkter. Dels på grund af en dyb indsigt i erhvervslivets og den enkelte virksomheds vilkår og muligheder. Det var en viden, som han altid meget velvilligt formidlede videre til andre. Også om specifikke investeringsmuligheder og ofte med forudsigelser og prognoser, der viste sig at være bæredygtige og langt forud for samtidens vanetænkning. Det var altid det lange sigt, der interesserede ham. Eksempelvis mulighederne på det tyske marked, når alle andre eksperters fokus var andetsteds. Korttidsspekulation var ikke noget for Erland Thrane. Den store viden og skarpe intuition havde Erland Thrane erhvervet gennem en lang menneskealder fra store og solide poster i toppen af Danmarks og det internationale erhvervsliv: som direktør i Unilever-koncernen, som leder af Stålvalseværket og fra mange centrale bestyrelsesposter, heriblandt i ISS, Aarhus Oliefabrik og sønnernes fælles virksomhed, Thrane & Thrane. Med i portrætteringen af denne helt unikke, stærke og hjertevarme personlighed hører også, at Erland Thrane, der blev 97 år, skilte sig ud med en stor fysisk og mental styrke. Han var eksempelvis en trofast vinterbader, cyklist i Tisvilde og bilist helt op i 90-års alderen. Erland Thrane var et varmt og engageret menneske, som gjorde en stor forskel overalt, hvor han engagerede sig, og som man altid fik stort udbytte af at være sammen med.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























