John Møller var lille af statur, men et karismatisk fyrtårn. Polio i begge ben som fireårig forhindrede ham ikke i at få en solid uddannelse i slagteribranchen og i at tage imod direktørstillinger i danske slagterivirksomheder i Afrika og i Venezuela. I Afrika værdsatte man hans indsats som direktør for en stor slagterivirksomhed, men i Venezuela måtte han flygte efter trusler på livet, fordi han ikke ville tolerere svindel og bestikkelse. Erfaringerne fra Afrika tog han med sig i de mange Danida-projekter, han og hans hustru deltog i i flere afrikanske lande. De fik Afrika i blodet og ville have nydt deres otium i Zimbabwe, men de politiske forhold gjorde det umuligt. Efter besøg hos venner i Ho i Ghana besluttede han, at der ville han tilbringe det meste af vinteren, der var vanskelig for ham her pga. hans handikap. Han fik venner i hele området og medvirkede til, at den lokale landsbys sten og fliser blev kendt. Landsbyen blev velhavende, og i erkendelse af hans betydning blev han ved en stor ceremoni udnævnt til chief of development for Klefe Community. Andre har skrevet om Johns karriere i ind- og udland og om hans virke for de handikappede i Danmark, Europa, Zimbabwe og Uganda. Det virke fortsatte han i Ghana. Voice of Disability var en lille organisation i Ho, der startede for 8 år siden af handikappede for handikappede. Den var uden organisatorisk erfaring. John blev rådgiver for dem, mente, at selvhjælpsgrupper var vejen frem, og drog selv ud i landsbyerne som et overbevisende eksempel på, at et menneske med handikap kan være et fuldgyldigt medlem af samfundet fra barn til langt op i årene. Når han sagde, at noget kunne lade sig gøre, troede man ham, og tiden viste, at han havde ret. Da han døde, var der 75 selvhjælpsgrupper i Ghana, og der er i samråd med Arkitekter uden Grænser planlagt bygning af et større ressourcecenter i Ho, hvor grupperne kan mødes. Voice er en af de stærkeste og mest velrenommerede handikaporganisationer i Vestafrika, og deres direktør er et vigtigt medlem af den afrikanske paraplyorganisation. John Møller havde siden 1995 været i forskellige lande i Afrika 2-3 gange om året og var overbevist om, at han var immun over for malaria. Den mand, der sjældent tog fejl, gjorde det denne gang, og han blev syg i lufthavnen på vej hjem til jul og døde kort tid efter i Accra. Landsbyen Klefe vil ære ham ved en højtidelighed, hvor hundredvis af mennesker vil mindes den danske chief. Han fyldte trods sin lille statur meget, man vidste, hvor han var i rummet, og i samvær med John skete der altid noget. Han var klog og til tider uortodoks i sin tilgang til de emner, der kom op ved frokostbordet eller i robåden under fiskeri på en sø i Skåne. En diskussion med ham var derfor altid udviklende for ens egne standpunkter, selv om man ikke altid var enig med ham. Han kunne med et overraskende synspunkt flytte vinklen på problemet 180 grader og dermed på løsningen.