Sten Roer Andersen

Lyt til artiklen

Hans liv var dramatisk og markant. Vi har leget, spillet og hygget med ham i Århus Revysterne. Han var med til at starte det hele for mere end 20 år siden og var vores bærende musikalske kraft, indtil han trappede en smule ned. Med sit karakteristiske: »Syng«, satte han altid gang i vores øvninger. Han var en musisk begavelse, som groft sagt kunne spille røven ud af bukserne på hvem som helst. Mange socialrådgivere og andre, som har overværet vores revyer, sangene omkring ’round midnight’ eller nogle af hans band, ved, hvad vi taler om. Revygruppen er ikke bare en teatergruppe. Det er også et næsten livslangt venskab, hvor vi deler sorger og glæder med hinanden – kærlig, krukket, givende, udfordrende og skrøbelig. I sit arbejde på psykiatrisk hospital i Risskov fik Sten Roer sat sit faglige præg – her kom socialrådgivning og musik også til at gå op i en højere enhed. Med sin særlige musikterapeutiske tilgang – som eksempelvis kom til udtryk i Chok Rock – blev han kendt langt ud over landets grænser.

Ikke mindst i USA, hvor han også tog en master, var man inspireret af musikkens betydning i det psykiatriske arbejde. Selv om det bundede i en faglig tilgang, kunne han ikke lave terapi ’uden på tøjet’. Arbejdet med musikken kom fra hjertet og fra sjælen – og berørte derfor også kolleger, patienter, familie og venner. Det er ikke nemt at stå tilbage uden Sten Roer og hans kærlige vanvid. Livet omkring ham var ikke altid en dans på roser. Sådan er det med mennesker, der prøver grænser og omgivelser af. Men vi ville ikke have undværet en eneste af prøvelserne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her