Vi i Den Danske Hjælpefond blev meget triste, da vi hørte, at Egon Pedersen var sovet ind. Den Danske Hjælpefond blev stiftet af Egon. Fonden støtter i dag ca. 600 fattige børn og unge i Indien til at få en uddannelse. Gennem årene har flere tusinde børn og unge fået en uddannelse med fondens hjælp. Det hele begyndte i 1975. Egon og hans hustru, Aase, var forstanderpar på plejehjemmet Solbakken i Randers. Et ægtepar, som besøgte en af beboerne på plejehjemmet, havde været i Sri Lanka, og de viste beboerne på plejehjemmet lysbilleder fra turen. Beboerne så den store nød, der var, og de bad Egon om at hjælpe med at sende penge til en præst, som de havde hørt om. Hjælpen faldt på et meget tørt sted, og beboerne ville gerne hjælpe endnu mere. Da ægteparret igen skulle af sted, tog Egon med. På rejsen blev Egon meget rørt over de mange fattige menneskers råb om hjælp til deres børns skolegang. Da han kom hjem, begyndte han at tegne fadderskaber, og på den måde startede fonden. En præst fandt børnene, og Egon fandt sponsorerne. Egon sagde ofte tak til medlemmer og sponsorer for, at de med deres støtte gav fonden mulighed for at hjælpe. Dette opfattede han som en gave, og det betød uendelig meget for ham. For nogle år siden besluttede Egon, at der skulle ske et generationsskifte i fonden, for han ville sikre, at stafetten blev givet videre. Han var blevet syg, men lod sig ikke mærke af sygdommen. Egon sad i bestyrelsen til det sidste, og få uger før sin død arbejdede han med fundraising. I fonden vil Egon altid blive husket som fondens grundlægger og for sin utrættelige indsats.