Det er ikke enhver beskåret i en alder af 76 år at få bestsellerstatus og blive prisbelønnet for at have skrevet årets bedste skolebog. Det gjorde redaktør, forfatter Merete Engel.
Hun solgte over 10.000 eksemplarer af en skolebog, der blev kaldt genial. Nu er Merete Engel død, 81 år. Merete Engel var idékvinde og hovedforfatter til lærebogssystemet ’Tre religioner. Ligheder og forskelle i kristendom, jødedom og islam’. Materialet udkom i 2007 og var målrettet det efterhånden store antal skoleklasser, som ikke kun bestod af elever med grundtvigiansk kulturbaggrund.




























