Uffe blev landskendt som en af stifterne af den i Aalborg hjemmehørende Churchillklubben, Danmarks første organiserede modstandsgruppe, som blev rullet op i maj 1942. På det tidspunkt havde Danmark stadigvæk kontrol over retsvæsnet, hvilket medførte relativt korte fængselsstraffe for de fleste af gruppen. Uffe deltog i adskillige sabotageaktioner rettet mod først og fremmest tyske jernbanevogne, som transporterede blandt andet dele af jagerfly, der havde flyvepladsen ved Aalborg som mål. Det lykkedes at afbrænde flere vogne med ødelagte flydele som resultat. En dåd, som senere, da tyskerne overtog retsvæsnet, medførte dødsstraf. Uffe afsonede 2 år i Nyborg Statsfængsel, en straf, som med vor tids øjne var væsentlig strengere end i dag. Et eksempel er, at han fik 6 ugers total isolation i begyndelsen af afsoningen. Da kampen for frihed var en styrende faktor for Uffe i de år, søgte han ind i den nu opståede modstandsbevægelse. Da det lykkedes tyskerne at rulle store dele af den nordjyske modstandsbevægelse op, tog Uffe til Sverige og meldte sig til Den Danske Brigade for at deltage i den ventede kamp, når Danmark blev befriet. Uffe havde siden sin drengetid næret en glødende interesse for flyvning, hvor han i øvrigt ud over flyvningen traf sin fremtidige hustru. Efter befrielsen søgte han ind på kornetskolen i Holbæk og gennemførte uddannelsen, men så hurtigt som det kunne lade sig gøre, søgte han ind i flyvevåbnet og blev uddannet pilot. Efter nogle spændende år indså han, at der kun var begrænsede muligheder for at fortsætte som pilot i forsvaret, og søgte derfor til SAS og fik en stilling som pilot der.