Lars Lundquist

Lyt til artiklen

•Karsten Ravn, arkitekt og industriel designer, skriver om arkitekt og industriel designer Lars Lundquist, 67 år:

Han blev student fra Holte Gymnasium og begyndte på Kunstakademiets Arkitektskole i 1966, hvor han under professorerne Ebbe Clemmensen og Erik Herløw fik sin uddannelse med afgang fra afd. for industrielt design i 1972. Jeg mødte ham i 1966 på Kunstakademiet, og kort tid efter drev vi i en del år fælles tegnestue. I 1971 blev en serie havegrill- og møbler tegnet for Ole Palsby tildelt ID-prisen, den daværende Designpris. Det fælles afgangsprojekt, et teltsystem til midlertidig genhusning efter katastrofer, var en kombination af byplan, arkitektur, industriel design, og projektet blev efterfølgende afprøvet i fuld målestok i Sudan med Folkekirkens Nødhjælps bistand . Efter at vore faglige veje skiltes, fortsatte det nære venskab med en fortsat dyb faglig respekt for hans engagement i faget, mennesker og deres omgivelser. Lars har en omfattende produktion bag sig. Den spænder bl.a. fra internationale udstillinger, møbelserier, køkkentøjserier for franske virksomheder, telt i forbindelse med opførelsen af ’Hamlet’ på Kronborg og enfamiliehuse. Han har arbejdet med flere projekter, hvor mange havde det til fælles at bidrage til en bedre hverdag – som eksempelvis et udviklingsprojekt i økologiske byggematerialer, projekt til lydende skolestuer og projekt til indretning af hjemløseboliger i bygninger på Sankt Lukas Stiftelsen. Mens han drev sin egen tegnestue har han haft flere job, der alle bidrog til en bedre brug og dybere indføring i faget industrielt design. Eksempelvis har han ledet efteruddannelseskursus i design for arbejdsløse arkitekter, undervist på Kunstakademiet, været gæsteprofessor i Bogota mhp. indføring af designuddannelse i Columbia, haft eksternt lektorat på DIS architectural department, fungeret som directeur de style i flere år i koncernen la Table de France. Han har haft flere tillidshverv, hvor hans faglige viden og dybe menneskelige egenskaber kom til sin ret, bl.a. som medlem og formand for DAL’s designudvalg og medlem af DDC’s jury til uddeling af ID-prisen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her