Kombinationen af at være en af de første og betydelige kvindelige rockguitarister og derefter at fortsætte som forsker på Det Teologiske Fakultet og præst i folkekirken kan synes bemærkelsesværdig. Men det virkelig bemærkelsesværdige var måden, hvorpå Anne Vig Skoven rummede denne mangfoldighed. For der var hverken tale om, at folkekirken nu fik en præst, der fik rocken til at gynge i kirken, eller, endnu mindre, om en rockstjerne, der gik i kloster. Der kom ingen rock ind i kirken, dertil elskede Anne i al for høj grad den klassiske højmesse og de store gamle salmedigtere. Det betød dog langtfra, at hun dermed fornægtede sin råstyrke, hvormed hun havde placeret sig helt fremme på landets rockscener. Råstyrken forblev hendes ganske særlige karakteristika, såvel som musikken var en uløselig del af hende. Man kan sige, at hun blot skiftede medie for at udfolde begge dele på nye måder. Hun var en fremragende liturg og prædikant. Styrken og energien fra rockens tidligere guitarsoloer udfoldede sig stadig i hendes arbejde både som forsker og som præst. Der skulle trænges helt ned i stoffet, det skulle udfordres og kaste kraft og liv af sig. Lidenskaben for emnet var den samme, hvad enten det handlede om rock, evangelisten Lukas eller folkekirken. Med de faglige kvalifikationer, Anne besad både som forsker, præst og musiker, var det indlysende, at der var bud efter hende til at varetage vigtige udvalgsposter i Københavns Stift. I 2006 trådte hun ind i Stiftsudvalget for Efteruddannelsen i Københavns Stift og i 2011 tillige i det nyoprettede Stiftsudvalg for Gudstjeneste og Kirkemusik. Med sit skarpt slebne intellekt, sin menneskelige rummelighed, sit ubønhørlige krav til kvalitet, sit engagement og sin omhu for verden uden for hende selv og dertil hendes totale mangel på skjulte dagsordner blev hun en betydelig medspiller i de to stiftsudvalg. Annes både enestående og bredspektrede kombination af talenter så vel fagligt som menneskeligt har været af uvurderlig betydning for folkekirken, og tabet ved hendes død synes uerstatteligt.