Mogens Tulinius Krog blev i 1955 lærer fra Jonstrup Seminarium. I de følgende år virkede han i folkeskolen, men siden rykkede han videre til Børneforsorgen. 1966-88 var han forstander på Julemærkehjemmet i Skælskør, og han rejste landet tyndt med lysbilledforedrag om institutionen. I sin fritid var Mogens Tulinius Krog bl.a. aktiv i Civilforsvarsforbundet, hvor han blev regionsformand i Vestsjællands Amt. Han var en periode desuden formand for Ældre Sagen i Skælskør og medlem af Skælskør Rotaryklub. Som 80-årig begyndte han at skrive sine erindringer; det blev til ’ Tulinius-sagaen’.
Mogens Tulinius Krog
Lyt til artiklen