’Den bedste fotograf, De aldrig har hørt om’.
Sådan lød overskriften i det engelske tidsskrift Creative Review for et par år siden til en stort opsat og meget begejstret artikel om fotografen Keld Helmer-Petersen. Helmer-Petersen har for længst opnået et ry herhjemme som den vigtigste pioner i dansk kunstnerisk, modernistisk fotografi i det 20. århundrede, men udtalelsen er karakteristisk for den fornyede opmærksomhed fra udlandet, som han pludselig oplevede i en sen alder. Det New York-baserede forlag Errata Publications genudgav kort før jul Keld Helmer-Petersens pionerværk fra 1948 ’122 Colour Photographs’ i en prestigiøs bogserie med genoptryk af nogle af verdens vigtigste, men i dag udsolgte fotobøger. Ud af 16 bøger i serien, bl.a. af navne som Atget, Walker Evans og William Klein, er to af bøgerne af danske fotografer; nemlig Helmer-Petersen og Krass Clement. ’122 Colour Photographs’ blev allerede internationalt anerkendt i sin egen samtid og præsenteret over syv sider i Life Magazine i 1949. Men på det seneste var det, som om hele verden, fra internationale kunstkredse til trendy livsstilsmagasiner, pludselig igen fik øjnene op for hans fotografi. Det viser, hvordan hans grafiske, næsten abstrakte fremstilling af det moderne, industrielle livs smukke, sære, skarpe detaljer på én gang var i sync med og avantgardistisk på forkant med tiden. I den forbindelse blev jeg bedt om at skrive nogle tekster om Helmer-Petersens fotografi, og vi havde flere samtaler, ligesom man helt til det sidste kunne møde den høje, tynde, venlige mand rundt i udstillingslivet. Keld tog den sene internationale berømmelse med vanlig beskedenhed og grinede nærmest lidt hovedrystende ad det. Han var aktiv, tænkende, skabende, opsøgende, diskuterende til det sidste og udgav for nylig to grafisk stramme, smukke og uhyre avancerede fotobøger, ’Black Noise’ og ’Back to Black’, hvor han eksperimenterede med skanner og digitale teknikker. Fra han som 18-årig begyndte at fotografere og helt op til sin død, var han optaget af det nyeste og af de internationale strømninger og var altid parat til at diskutere samtidens unge fotografer, som han holdt godt øje med. Men han holdt hele livet igennem fast i sin egen konsekvente stil. På mange måder inkarnerede han det 20. århundrede, og han vil blive ved med at stå som et fyrtårn i dansk fotografi.
