Civilingeniør Herbert Marcus, Virum, der forleden døde, 97 år, fik en vigtig funktion i hele to kendte danske arkitekters biografi. Sidst i september 1943 advarede overrabbiner Marcus Melchior i synagogen i Krystalgade om en forestående tysk aktion mod de danske jøder, og den 28-årige ingeniør besluttede at flygte straks og fik en robåd kørt fra Bagsværd Sø til Sundet ved Høje Skodsborg. Tilfældigt mødtes Marcus her med de to kendte arkitekter og deres kvinder: Poul Henningsen og hans nye kone, Inger, Arne Jacobsen og hans kæreste, Jonna Møller. Sejlede bort De fire kendte hinanden fra den nye rækkehusvej Kollegiehaven i Ordrup, hvor Henningsenparret af sikkerhedsgrunde ofte overnattede i Jonnas hus, og begge havde gode grunde til at bringe sig i sikkerhed: PH, fordi han som markant antinazist havde fået farlige fjender i det nazistiske miljø, Arne Jacobsen, fordi han var jøde. Vejret 30. september 1943 var livsfarligt, fortalte PH senere, og det blev en barsk tur i en ikke just havgående båd. Det er skæbnens kønne ironi, at PH, der i 1920 uden vederlag havde bygget klubhus for Danske Studenters Roklub, her 23 år senere fik livreddende bistand fra et sejlkyndigt ungt klubmedlem. Marcus var i anderledes god form end de to ældre og småkorpulente arkitekter, og han klarede de fleste af de 15 km til Landskrona. Først efter Hven måtte han give op og overlade årerne til arkitekterne på skift. Efter fem timer nåede de frem, og de oplevede det symbolsk, at de i Landskrona Havn landede ud for et glaspusteri, hvor natholdet tæmmede det flydende glas i et rødt ildskær. Det skrev PH sit første svenske digt om. Forskellige udlægninger I Stockholm 1943-45 mødte Herbert Marcus kun perifert PH i eksilmiljøet, fortalte han i fjor, da jeg researchede til min nylig udkomne PH-biografi. Efter krigen fortsatte han sit arbejde som ingeniør med efterhånden stor familie, men forsvandt ud af den 'officielle' saga. Da Paul Hammerich i 1986 udgav sin biografi 'Lysmageren', var Marcus blevet til en anonym ingeniør, der hin berømte nat »skvattede om efter en times roning ... nærmest besvimet af udmattelse«. Men Marcus havde selvbevidsthed nok til at protestere, og som gentleman tog Hammerich ham med i senere udgaver og interviewede ham her i bladet, hvor man så den nu 71-årige og stadig højaktive roer fotograferet i sin båd. Det har dog ikke hindret, at myten om, at PH helt alene klarede hele turen, er gledet i den frodige folklore om arkitekten med de herkuliske kræfter. Oprejsning Herbert Marcus' version bekræftes af andre kilder, og i 2004 sammenfattede Danmarks Idræts-Forbund hans indsats sådan: »Selv for en veltrænet roer er en rotur på ca. 15 km i en almindelig robåd med fem om bord over åbent hav i stærk blæst en sådan spidsbelastning, at det må regnes for en ekstrem sportspræstation«. Sandsynligvis var det hans kræfter, der reddede de to arkitekter med koner igennem den livsfarlige tur. Herbert Marcus blev udnævnt til æresmedlem af Danske Studenters Roklub, men han er altså også et stille æresmedlem af dansk kulturhistorie.