»Jeg var begynder, og jeg gjorde, hvad jeg fik besked på.«
Sådan beskrev Harper Lee, hvad der gik forud for hendes debut som romanforfatter. Der er næppe nogen i den samlede forlagshistorie, som har haft større succes med sin rådgivning end forlagsredaktør Tay Hohoff, der styrede arbejdet med ’Dræb ikke en sangfugl’, som indtil videre har solgt 60 millioner eksemplarer og har været pejlemærke for de generationer af amerikanere, der voksede op, efter at segregation mellem racerne blev ophævet ved dom.



























