Som ægtefælle til fabrikant Mads Clausen (1905-1966) var Bitten Clausen en central del af et af det moderne Danmarks helt store erhvervseventyr.
Hun var tidligt sparringspartner for sin mand og tog del i virksomhedens aktiviteter på Als i en koncern, der gennem årene har satset på pumpe- og termostatproduktion. Danfoss er i dag Sønderjyllands absolut største arbejdsplads, og virksomheden opererer over hele kloden med en omsætning på næsten 35 mia. kr.




























