I fire årtier var Ninka én af Dagbladet Politikens absolut førende skikkelser. Flamboyant, allestedsnærværende, uforudsigelig, farverig, insisterende, nysgerrig, krævende. En klassisk journalist af sin tid – ja, men også et mediemenneske, et fænomen, der med sine interview, essays, reportager og avisportrætter kom til at sætte en væsentlig del af standarden i dansk presse igennem et halvt århundrede.
Nu er Ninka død efter nogen tids svagelighed. Hun blev 86 år.




























