Ungdommens helt er død

Indigneret. Stéphane Hessel var forfatter, modstandsmand, diplomat og embedsmand.
Indigneret. Stéphane Hessel var forfatter, modstandsmand, diplomat og embedsmand.
Lyt til artiklen

Det hører til sjældenhederne, at en distingveret herre et pænt stykke over de 90 år skriver en bestseller, og at denne bestseller oven i købet kommer til at påvirke den politiske dagsorden verden over.

Men det formåede den franske forfatter, diplomat og debattør Stéphane Hessel, der døde natten til onsdag, 95 år gammel. Stéphane Hessel blev for alvor kendt, da han i oktober 2010 udsendte bogen ’Indignez-Vous’, som på dansk har titlen ’Gør oprør. På få sider opfordrer manden med det fantastiske liv nutidens unge til at gøre oprør, engagere sig og blive indignerede, når de møder uretfærdighed, overgreb på menneskerettigheder eller ødelæggelse af naturen. Bogen inspirerede omgående ’los indignados’ i Spanien og Occupy Wall Street-bevægelsen i USA. Bogen blev solgt i over fire millioner eksemplarer, og trods sin høje alder optrådte Stéphane Hessel i tv-studier, på universiteter og gymnasier. Smidt i kz-lejr De unge elskede ham, for Stéphane Hessel talte ud af egen erfaring. Han blev født i Berlin af en tysk mor, som blev modellen for kvinden mellem de to mænd i filmen ’Jules og Jim’, og en fransk far. Som fransk soldat blev han taget til fange i 1940. Han flygtede fra tysk fangenskab, sluttede sig til modstandsbevægelsen, blev fanget igen og sendt til kz-lejren Buchenwald, hvorfra han igen flygtede og sluttede sig til den amerikanske hær i krigens sidste måneder. Som diplomat var Stéphane Hessel med til at udarbejde FN’s menneskerettighedserklæring, og han arbejdede som diplomat og embedsmand i mange år, samtidig med at han skrev bøger og deltog i debatter om konflikten i Mellemøsten og på det sidste om de unge, som bliver ofre for krisen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her