Deke Richards

Lyt til artiklen

Deke Richards, manden bag Jackson 5’s kæmpehit ’ABC’ og ’I Want You Back’, er død efter længere tids kræftsygdom. Det skriver Billboard.com. Richards var leder og sangskriver for produktionsselskabet The Corporation og har siden 1950’erne produceret og skrevet sange for nogle af verdens største motown- og soul-stjerner. Ud over arbejdet med Michael Jackson og gruppen Jackson 5 har Richards arbejdet med soulstjernen Diana Ross og motowngruppen Martha Reeves and the Vandellas. Deke Richards efterlader sig en lang perlerække af hit.

Blandt andet ’Love Child’ med Diana Ross & the Supremes fra 1968, som lå nummer et i flere uger på de amerikanske hitlister. Ud over ’ABC’ og ’I Want You Back’ skrev og producerede Deke Richards også Jackson 5-numrene ’The Love You Save’, ’Mama’s Pearl’ og ’Maybe Tomorrow’. Richards sidste større projekt var arbejdet med at udgive otte ikke-udgivne numre med Martha Reeves & the Vandellas. Deke Richards blev 68 år og døde på et hospice i Washington i USA på grund af kræft i spiserøret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her