0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix

Gloria Vanderbilt bliver her interviewet i forbindelse med HBO- dokumentaren 'Nothing Left Unsaid'.

Dødsfald
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arving til amerikansk jernbaneformue er død

Den amerikanske rigmandsdatter, kunstner og designer Gloria Vanderbilt er gået bort. Hun blev 95 år.

Dødsfald
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den amerikanske kunstner, skuespiller, forfatter og designer Gloria Vanderbilt er død i en alder af 95 år.

Det bekræfter hendes søn, CNN-korrespondent Anderson Cooper.

I en udtalelse til Fox News fortæller han, at hans mor mandag sov ind derhjemme omgivet af sin familie og sine venner, som hun ønskede det.

Samtidig tilføjer han, at han bragte hende til hospitalet for adskillelige uger siden, hvor hun fik konstateret mavecancer.

Gloria Vanderbilt, der var født i New York, var oldebarn af Cornelius Vanderbilt, der betragtes som en af det 19. århundredes største jernbane- og skibsfartsmatadorer. Dermed var hun arving til en enorm formue.

Endnu inden hun var fyldt to år, mistede hun sin far, Reginald Claypoole Vanderbilt.

Arven blev estimeret til 2,5 millioner amerikanske dollar. I dag vurderes det at svare til mindst 33 millioner dollar eller 220 millioner kroner.

Efter faderens død flakkede hun i flere år rundt i Europa med sin mor og en barnepige, inden det i 1933 lykkedes en tante at få forældremyndigheden over den unge Gloria efter en medieeksponeret retssag.

I 1970'erne blev Vanderbilt et sandt modeikon, da hun designede en række kollektioner af tætsiddende, blå jeans.

Hun har desuden designet papirprodukter for Hallmark, tekstiler for Bloomcraft, brillestel, porcelæn og bestik. Ligeledes har hun lanceret sin egen parfumeserie og skrevet en selvbiografi.

Var gift fire gange

Den rige Vanderbilt-arving har været gift fire gange. Blandt andre med den amerikanske filminstruktør Sidney Lumet samt forfatteren Wyatt Cooper, med hvem hun fik sønnerne Anderson Cooper og Carter Cooper.

Hun har festet sig ind i sladderbladene, og blandt hendes talrige elskere var ifølge hendes selvbiografi kendisser som Marlon Brando, Frank Sinatra og Howard Hughes.

Gloria Vanderbilt fik sit livs største chok, da sønnen Carter Cooper i 1988 sprang ud fra familiens lejlighed på 14. etage i New York for øjnene af hende. Han blev 23 år.

I et tv-interview fra 2012 med sin anden søn, journalisten Anderson Cooper, fortalte hun, at tragedien dagligt fyldte i hendes tanker, og at hun havde overvejet at springe efter Carter i gerningsøjeblikket.

»Der var et øjeblik, hvor jeg tænkte, at jeg ville springe efter ham, men så tænkte jeg på dig (Anderson Cooper, red.). Og det afholdt mig fra at gøre det«, sagde hun i interviewet.

-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix

Gloria Vanderbilt fotograferet i 1954.

ritzau

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden