0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Greg Gibson/Ritzau Scanpix
Foto: Greg Gibson/Ritzau Scanpix

Ross Perot fotografeteret i 1992 under præsidentvalget.

Dødsfald
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Texas-milliardær og tidligere præsidentkandidat Ross Perot er død

Tidligere præsidentkandidat Ross Perot, som ifølge mange hjalp Clinton med at vinde over Bush i 1992, er død.

Dødsfald
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Texas-milliardæren Ross Perot, der to gange stillede op til præsidentvalget i USA, er død, 89 år.

»Ross Perot, den banebrydende forretningsmand og kærlige mand, bror, far og bedstefar, døde tirsdag morgen i sit hjem i Dallas, omgivet af sin hengivne familie«, oplyser en talsmand for familien.

Henry Ross Perot var en amerikansk forretningsmand, milliardær, velgører og i 1990'erne også politiker.

Han stillede op som uafhængig kandidat ved præsidentvalget i 1992, hvor præsident George H.W. Bush forsøgte at blive genvalgt.

Perot var en sælger, der havde skabt sig en formue inden for computerbranchen, og som politiker var han temmelig ukonventionel.

Det skaffede ham opbakning blandt utilfredse vælgere, der ikke følte at de hørte til hos hverken Demokraterne eller Republikanerne.

Fik 19 procent af stemmerne

Valget i 1992 endte med, at Ross Perot fik 19 procent af stemmerne ved et atypisk valg, hvor præsident Bush tabte til den demokratiske udfordrer, Bill Clinton.

Mange republikanske vælgere gav efterfølgende Perot skylden for Bushs nederlag til Clinton.

J. David Ake/Ritzau Scanpix
Foto: J. David Ake/Ritzau Scanpix

Perot stillede op som uafhængig kandidat ved præsidentvalget i 1992 mod George H.W. Bush og Bill Clinton.

Efter valget i 1992 stiftede Perot et parti, Reformpartiet, og stillede op til præsidentvalget igen i 1996, hvor han fik 8,4 procent af stemmerne i kampen mod præsident Clinton og den republikanske kandidat, Bob Dole.

Det var hans sidste forsøg på at blive valgt til et politisk embede. Ved de efterfølgende valg støttede han Republikanerne i form af dels George W. Bush, dels Mitt Romney.

Perot var en succesrig forretningsmand, der på et tidligt tidspunkt etablerede it-virksomhederne Electronic Data Systems og Perot Systems.

Begge virksomheder blev opkøbt og gjorde Perot til en af USA's rigeste. Magasinet Forbes opgjorde i april hans formue til 4,1 milliarder dollar.

ritzau

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden