Jens Arne Worsøe tog en højere handelseksamen og flyttede til København, hvor han i en årrække var ansat hos Difa, Danring, Dansk Tekstilunion, for derefter at vende tilbage til Slagelse som afdelingsleder i OBS.
Efter en kort årrække flyttede Jens Arne Worsøe igen til København og var i mange år EDB-konsulent hos Imerco. Jens Arne Worsøe brød op og drog til Næstved for at forpagte Næstved Vandrerhjem. Siden 1993 har fødselaren og hans kone drevet Danhostel Kalundborg Vandrerhjem. Hovedindsatsen er ikke blevet lagt i køkkenet, men stort set alle andre steder på Danhostel Kalundborg.





























