Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Anders Brandstrup

Anders Brandstrup er gårdejersøn fra Egå ved Aarhus. Han virkede fra 1941 ved landbruget i en årrække, men ophold på Vallekilde og Krogerup Højskoler gav inspiration til at søge videreuddannelse. Anders Brandstrup blev student fra Aarhus Akademis Aftenkursus i 1951 og blev syv år senere cand.polit. fra Københavns Universitet. Under studietiden i Aarhus var Anders Brandstrup formand for Musiske Studenter, Aarhus 1952-53, og for Aarhusstudenternes Kursusvirksomhed. Han virkede desuden som redaktør af Den jyske Akademiker og var formand for Danske Studerendes Fællesråd 1955. I 1958 blev Anders Brandstrup ansat i Udenrigsministeriet, hvor han kom til at virke i de følgende næsten 40 år. Første udepost var som attache i Moskva, siden virkede han ved de danske repræsentationer ved OECD og Nato i Paris, og efter en ombæring hjemme i ministeriet i København blev Anders Brandstrup ambassaderåd i Rabat i Marokko. I 1979 blev han første gang ambassadør - i Nigeria med sideakkrediteringer i Liberia, Ghana og Cameroun. Fem år senere rykkede Anders Brandstrup videre som dansk diplomatis førstemand i Indonesien, og oven på endnu en årrække i København udsendtes han i 1991 som ambassadør i Kuwait, Qatar og Bahrain. Rækken af udeposter afsluttedes som ambassadør i Syrien, Libanon, Jordan og Cypern 1994-96. I 1997 gik han på pension.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her