En australsk sprinterkonge runder et skarpt hjørne

Vinder. Australieren Robbie McEwen nåede i sin karriere at køre for seks forskellige cykelhold. Her kåres han som vinder i et schweizisk cykelløb i 2008, hvor han kørte for Silence-Lotto-holdet.
Vinder. Australieren Robbie McEwen nåede i sin karriere at køre for seks forskellige cykelhold. Her kåres han som vinder i et schweizisk cykelløb i 2008, hvor han kørte for Silence-Lotto-holdet.
Lyt til artiklen

Det er ikke så ofte, at 40-årige gør sig i professionel topsport, og den australske cykelrytter Robbie McEwen nåede da også lige nøjagtig at stoppe karrieren, inden han nu runder det skarpe hjørne. I slutningen af maj, da rytterne kørte over målstregen på sidste etape af Tour of California, var det slut på australierens imponerende karriere, der strakte sig over 17 år. McEwen er først og fremmest kendt for sine evner som sprinter – hvilket skaffede ham 12 etapesejre i Tour de France, hvor han også vandt den grønne pointtrøje tre gange. Et dusin sejre blev det også til i et andet stort etapeløb, nemlig Giro d’Italia, i en karriere, der bragte ham forbi seks forskellige cykelhold. Sine bedste år havde McEwen i første halvdel af det nye årtusinde, men efterhånden som han blev ældre, blev der naturligt nok lidt længere mellem sejrene. Egentlig havde australieren planlagt at stoppe efter sidste sæson, men da han fik en aftale med det nye australske hold Orica-GreenEdge, indvilgede han i at køre et par løb i denne sæson også. Efter Tour of California, hvor formen ikke var som i gamle dage, sagde McEwen til afsked: »Jeg er glad for, at det slutter nu, for de sidste dage har jeg haft det så hårdt, at jeg ikke vil savne sporten«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her