Solobasunist Rolf Sandmark skåner ikke sig selv, når han cykler de 19 km fra hjemmet i Herskind til arbejdet i Aarhus Symfoniorkester i Musikhuset Aarhus. Men fra Aarhus forlyder det, at fødselaren har »energi til at være en positiv, humørfyldt, hjælpsom, omsorgsfuld og derfor vellidt kollega. Han tager sig tid til andre mennesker og er meget optaget af at give og lære fra sig«. Derfor har han også beklædt et utal af tillidsposter i symfoniorkestret, lige nu er han sikkerhedsrepræsentant. Rolf Sandmark var i en lang årrække tillige meget engageret i skolekoncertarbejdet i Aarhus Symfoniorkester og bidragede til at udvikle hele dette felt. I 1978 blev Rolf Sandmark ansat på det Jyske Musikkonservatorium og har siden været medvirkende til, at der herfra er uddannet en stor flok gode basunister, der har fået fine professionelle karrierer. Rolf Sandmark er selv en glimrende basunist, med en dejligt syngende klang - lige så syngende som hans danske synger af norsk accent. Han er nemlig fra Trondhjem-egnen i Norge. Rolf Sandmark blev allerede i 1976 ansat som solobasunist i Aarhus Symfoniorkester. Han har været solist med sit orkester, dirigeret i andre sammenhænge, dyrket lurblæsning og spiller for tiden kammermusikkoncerter både her og i Nordtyskland. Ved siden af musikerlivet er Rolf Sandmark stærkt optaget af faget historie.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce