Det var næppe noget tilfælde, at fødselaren, forhenværende viceadmiral Jørgen Frits Bork blev en af drivkræfterne i Fonden Peder Skram, som stod bag redningen af den gamle fregat, da den i 1992 var på vej mod ophugning efter tro tjeneste i det danske søværn. I 2008 blev den gamle fregat indviet som museumsskib på Holmen i København af dronning Margrethe. Nu gør skibet tjeneste som 'museumsfregat', men dengang Jørgen Frits Bork stod på broen som skibschef fra 1975 til 77, kunne det indimellem være mere højspændt. Under den kolde krig var der mange episoder, hvor enheder fra Warszawapagten og Nato afprøvede hinandens tålmodighed og opmærksomhed. En af de mere muntre fandt sted med Jørgen Frits Bork på 'Peder Skram's kommandobro. Et polsk landgangsfartøj havde bevæget sig ind i dansk territorialfarvand, og det var 'Peder Skram', der skulle vise polakkerne en hurtig vej ud. Angiveligt råbte viceadmiralen personligt »Get out« til det polske skib. Polakken besvarede ordren med en international genkendelig strakt langfinger, men lagde kursen om og kom tilbage til internationalt farvand.
Dønningerne fra 2. Verdenskrig havde kun lige akkurat lagt sig, da den senere viceadmiral med tilnavnet 'Rosenkavaleren' i 1949 indledte karrieren i søværnet. Efter studentereksamen fra Øregaard Gymnasium besluttede ingeniørsønnen sig for at stå til søs. Den unge søofficer stiftede bekendtskab med næsten hele buketten af danske orlogsfartøjer fraset ubådene, før han i 1975 nåede flagskibene i fregatklassen. Den søværts del af karrieren sluttede han som chef for fregateskadren, derefter gik turen til Aarhus, hvor Jørgen Frits Bork fra 1984 til 88 var leder af Søværnets Operative Kommando. Det var dengang, danskerne kendte SOK fra utallige dramatiske redningsaktioner; på det tidspunkt forekom tanken om danske krigsskibe på piratjagt ved Somalias kyster som et fatamorgana til havs. De sidste to år i forsvaret repræsenterede viceadmiralen Danmark som landets permanente militære repræsentant i Nato. I 1990 gik Jørgen Frits Bork officielt 'fra borde', men reelt holdt han fast i rælingen og kastede sig ud i det mangeårige arbejde for at omskabe den anløbne og smårustne 'Peder Skram' til et flydende museum.
