Fonden Baltic Development Forum (BDF) har under direktør, cand.scient.pol. Hans Brasks ledelse de seneste frem år udviklet sig til at være Østersøregionens centrale tænketank og netværksorganisation, der arbejder for at skabe økonomisk integration og dialog mellem beslutningstagere i regionen. BDF’s centrale rolle bemærkedes ikke mindst i forbindelse med det årlige topmøde, som fandt sted for en måned siden under det danske EU-formandskab, hvor flere end 850 deltagere fra hele regionen deltog på Holmen i København. BDF har haft et nært samarbejde med Europakommissionen, regionens regeringer, storbyer og erhvervsvirksomheder om at udvikle EU’s første makroregionale strategi, som omfatter Østersøregionen. Emnerne rækker over energi, transport, vand, konkurrenceevne, investeringsfremme til atomkraftværk i Kaliningrad og kvindelige entreprenører. Hans Brasks baggrund er Udenrigsministeriet, hvor han blev ansat i 1990 efter studierne på Aarhus Universitet og University of Essex. Fra posterne på Asiatisk Plads, som han har orlov fra, og fra EU-repræsentationen i Bruxelles og ambassaden i Paris, hvor han var økonomisk rådgiver med speciale i EU, har han erhvervet sig betydelig viden om europæisk integration. Østersøregionen fangede tidligt Hans Brasks opmærksomhed, da han har virket som EU-rådgiver for de estiske og lettiske regeringer i midt-90’erne med henblik på at bistå dem med at opnå medlemskab af EU, ligesom han har været ansvarlig for Danmarks relationer til Rusland. Hans Brask havde således et godt grundlag for at opbygge et netværk i Østersøregionen, hvorfor fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), som formand for fonden, fik ham til BDF, hvis bestyrelse i dag ledes af fhv. direktør for DI, Hans Skov Christensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce