Socialdemokraten Søren Eriksen har allerede meldt ud, at han ikke genopstiller ved kommunal- og regionsvalget næste år i november. Men det vil så også være næsten 44 år siden, han første gang kunne kalde sig folkevalgt. Søren Eriksen vil med udgangen af 2013 have været 16 år i kommunalpolitik og godt 31 år i regionalpolitik. Som optakt til den runde fødselsdag siger Søren Eriksen selv, at han har været engageret i alle politiske områder i løbet af de mange år - »men i de sidste år har 'vilkår for mennesker med særlige behov' fyldt mest«. Søren Eriksen er født i Gentofte, blev student fra Kalundborg Gymnasium og blev i 1967 uddannet lærer fra Holbæk Seminarium. Fra 1967 til 1986 - og igen fra 1990 til 1994 - var han lærer i Gørlev. Allerede i 1970 blev han valgt til kommunalbestyrelsen i Gørlev; fra 1982 til 2007 sad Søren Eriksen i Vestsjællands Amtsråd, og her valgtes han først 1986 til 1990 og siden 1994 til 2002 til amtsborgmester. Siden 2006 har Søren Eriksen været medlem af regionsrådet i Region Sjælland. Fødselaren var 1994-2007 medlem af bestyrelsen for Amtsrådsforeningen, og han har tidligere været medlem af Det Centrale Handicapråd, af Rigsretten og Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Blandt andre, nu frasagte, tillidsposter finder man formandskaberne for Frie Børnehaver og Fritidshjem i Gørlev Kommune og for Gørlev Boligselskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























