Solodanser ved Den Kgl. Ballet bliver 40

Lyt til artiklen

Briten Lesley Culver er netop gået på pension fra Den Kgl. Ballet. Hun er uddannet på The Royal Ballet School i London. I 1991 hentede daværende balletmester Frank Andersen den 18-årige Culver til Danmark som korpsdanser i Den Kgl. Ballet. Som så mange andre engelske dansere annammede Lesley Culver hurtigt den særlige danske dansestil.

Og det første helt store ’break’ fik fødselaren, da den islandske koreograf og chef for San Francisco-balletten Helgi Tomasson valgte hende til at danse rollen som syrenfeen i sin danske udgave af den klassiske ballet ’Tornerose’ i 1993. I 2001 blev Lesley Culver udnævnt til solist, og hun har i de forløbne år skabt en mængde solistroller i alle genrer i nationalkompagniets repertoire. Selv synes Lesley Culver, at de største partier var i balletterne ’Bella Figura’ (Jiri Kylian), ’Polacca’ (Anna Lærkesen), ’The Fugue’ (Twyla Tharp), hovedrollen i ’Capriccio for Piano and Orchestra’ (Balanchine), ’Stepping Stones’ (Kylian), elskerinden i ’Manon’ (MacMillan), pas de 3 og pas de 4 i ’Svanesøen’ (Martins), 1.-sylfide i ’Sylfiden’, pas de 6 i ’Napoli’, pas de 7 i ’Et folkesagn’, Marchen i ’Kermessen i Brügge’ (Bournonville) og dryadedronningen i ’Don Quixote’ (Petipa).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her