Knud Wissum

Lyt til artiklen

Knud Johannes Wissum blev cand. mag. i musik og engelsk fra Københavns Universitet i 1952 med speciale i filmmusik. I 1943-45 deltog han i modstandsbevægelsen som medlem af Akademisk Skyttekorps. Efter nogle rejseår som turistguide i Sydeuropa blev Wissum i 1952 ansat som programassistent i Statsradiofoniens Underholdningsafdeling. I syv år var hans stofområde Ønskekoncerten ’Giro 413’.1959-61 var han udlånt til Grønlands Radio som redaktør af de dansksprogede programmer. Wissum fik senere programansvaret for DR’s Pigekor, Drengekor og Juniororkester og sidst i karrieren programansvaret i bredeste forstand for amatørmusikken i radio og tv. Adskillige unge danske musiktalenter – herunder solister, kor, orkestre – hvoraf mange senere er blevet topnavne i dansk og udenlands musikliv – fik en platform i hans serier ’Unge talenter på vej’, ’Samklang’ og ’Musikkomsammen’. Efter hjemkomsten fra Grønland i 1961 skabte Knud Wissum den grønlandske sang- og dansegruppe MIK, rekrutteret blandt unge grønlandske studerende i København.

Gruppen talte adskillige senere nøglepersoner inden for grønlandsk politik og samfundsliv. MIK blev landskendt gennem radio, tv og grammofonplader. Gruppen blev ambassadør for rigsfællesskabet og besøgte mange europæiske lande samt Grønland og USA. I årenes løb har Knud Wissum produceret en række musikportrætter, hørebilleder og montager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her