Erfaren Christiansborg-journalist bliver 60

Lyt til artiklen

Journalisten på Licitationen – Byggeriets Dagblad er sandsynligvis den eneste journalist på Christiansborg, der har modtaget en buket blomster fra statsministeren med en personlig, håndskrevet undskyldning, fordi statsministeren kaldte ham ’Kjeld’.

Måske fordi hans udseende nok kan give associationer til det legendariske Olsen-banden-medlem. Men det skete for journalist Dan Bjerring ved et af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) tirsdagspressemøder i begyndelsen af året. Dan Bjerring har i snart 23 år været journalist på Christiansborg, de seneste 21 år først og fremmest som politisk journalist for Licitationen – Byggeriets Dagblad. Han var i mange år studievært ved den hedengangne Danmarks Erhvervsradio- og TV (senere Nyhedsradio 24/7), og han ejer i dag Radio Update, der sender i hele hovedstadsregionen og på store dele af Sjælland. Senest er han også blevet redaktør på fagbladet Nyhedsinformation for Social- og Sundhedssektoren. Dan Bjerring er oprindelig uddannet folkeskolelærer, men han forlod folkeskolen efter 12 år til fordel for en fremtid som journalist, hvor han blandt andet var redaktør ved en af Politikens Lokalaviser i Nordsjælland, inden han kom til Christiansborg. Dan Bjerring har en kort periode på fire år som lokalpolitiker bag sig i Greve Byråd. Han blev valgt for Venstre, men gik siden over til Borgerlisten. I næsten 20 år var han håndboldtræner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her