De mødtes på football-banen hjemme i Hawthorne, Al Jardine og Brian Wilson, før der var tænkt på The Beach Boys. Wilson, der elskede den amerikanske nationalsport mere, end den elskede ham, kom i 1958 ved et uheld til at brække Jardines ben. De to endte med at blive venner, mest fordi Wilson tårevædet undskyldte det skete. Folkemusikentusiasten Jardine blev primus motor i dannelsen af Beach Boys, som ellers nærmest var et familieforetagende. LÆS OGSÅBeach Boys surfer igen Da de brød igennem i 1961 med 'Surfin', var det med ham på kontrabas. Han behersker i øvrigt en række strengeinstrumenter og råder over en hæs, rå stemme, der stod – og står – godt til de andres kønnere stemmer. Han (og hans forældre) troede dog i begyndelsen ikke meget på gruppen. Derfor påbegyndte Jardine et uddannelsesforløb, der skulle have gjort ham til tandlæge eller læge. Så vidt kom det ikke. I 1963 overtalte Brian Wilson ham til at genindtræde, og for nylig kunne man opleve ham i fuldeste vigør i Aarhus. Mens det til dels af naturlige grunde var Wilsons fætter, Mike Love, der ragede op på scenen i The Beach Boys, ville en række af sangene ikke have fået samme snert uden Jardine. Han er forsanger på bl.a. 'Help Me, Rhonda', 'Then I Kissed Her' og 'Good Time'. Og han opfordrer siden Brian Wilson til at tage 'Sloop John B.' på repertoiret. På senere værker som 'Holland' og 'Surf's Up' springer han ud som arrangør og komponist. LÆS OGSÅHårdt prøvede pop-legender kommer til Danmark I 90'erne, hvor Wilson lå psykisk underdrejet, holdt Jardine sig neutral i de interne stridigheder, men forlod i 1998 gruppen, da Brians bror, Carl, døde. Siden turnerede han for sig selv, indspillede med Brian og skændtes med Mike Love, som i 2008 fik rettens ord for, at kun han har ret til at bruge navnet 'The Beach Boys' som turneorkester. I 2010 udsendte Al Jardine sit hidtil eneste soloalbum, hvis titel rummer essensen af den musik, han var med til at skabe i The Beach Boys. Det hedder 'A postcard from California'.