Hanne Hollnagel har været alment praktiserende læge og var tillige den første kvindelige professor i almen medicin ved Københavns Universitet samt leder af Den centrale forskningsenhed for almen praksis i København.
Hun blev læge i 1969 og indledte siden et stort forskningsprojekt med befolkningsundersøgelsen af helbredet hos alle 40-årige i Glostrup – som led af de banebrydende ’Glostrupundersøgelser’. Hun forsvarede sin disputats om 40-åriges helbred i 1985. Fra 1982 og indtil sin pensionering var hun praktiserende læge i kompagniskabspraksis – først i Farum Midtpunkt, senere i Vallensbæk – og har hele tiden delt sin tid mellem sin praksis og forskningen.




























