Maskernes mand

Besøg. Torben Jetsmark på vej ind i Kulturministeriet i hvis regi, han har bevæget sig i mange år. I anledning af den runde dag udgives hans 18. bog – 'Byg en himmelstige -  det skabende element i kunst og ledelse'. Foto : Morten Hansen
Besøg. Torben Jetsmark på vej ind i Kulturministeriet i hvis regi, han har bevæget sig i mange år. I anledning af den runde dag udgives hans 18. bog – 'Byg en himmelstige - det skabende element i kunst og ledelse'. Foto : Morten Hansen
Lyt til artiklen

Man kan aktuelt få skuespilleren Torben Jetsmark i flere udgaver: kuffertudgaven og sceneudgaverne. Det er efterhånden en del år siden, at han var i omløb som skuespiller på de hjemlige teaterscener. Til gengæld har han siden 1988 været udfarende med undervisning, foredrag samt konsulentvirksomhed. Det er i den forbindelse, han på sin hjemmeside kan tilbyde arrangementet 'På din maske skal jeg kende dig' - enten i en »kuffertudgave«, med ham selv i skuespilleraktion med masker, eller i en større, tomandsbaseret »sceneudgave« i flere udvidede varianter. Maskemand Sandt nok: Det er på hans maske, at man skal kende ham. Ingen anden teatermand herhjemme ville med samme ret kunne annektere Karen Blixen-citatet om identitetens maske. Det er som maskemager og mimer, at Jetsmark har fået status i dansk teaterliv. Selv om han oprindelig er uddannet på Det Kgl. Teaters elevskole, valgte han at slå ind på sin egen korporlige vej ved i starten af 1970'erne at gå i lære hos Jacques Lecoq og Dario Fo. Sine maske- og commedia dell'arte-kundskaber brugte han siden også som instruktør på bl.a. Pantomimeteatret, ligesom han tog initiativ til små teaterforetagender som La Famiglia, der optrådte på Bakken 2003-05. Endelig har han også udstillet sine masker en lang række steder, lige fra Vejle Kunstmuseum til Taipei. Passe-Partout Men det er arbejdet som konsulent, han især har dedikeret sin energi til de sidste mange år - i kommunikationsfirmaet Passe-Partout, som han har været medleder af siden 1990. På baggrund af de erfaringer, han her har høstet, har han skrevet en bog om virksomhedsdramaturgi, 'Theatre in Business', ligesom han tidligere har fået udgivet flere lærebøger, bl.a. 'Krop og masker' I + II og 'Krop og drama' I + II. Så Jetsmark findes altså også i trykt udgave.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her