Jørgen Tved meldte sig allerede som 15-årig ind i Danmarks Kommunistiske Ungdom og blev tre år senere medlem af det ’rigtige’ DKP.
Da partiet kom i modvind i slutningen af 1970’erne, var Jørgen Tved sammen med den tidligere formand for Sømændenes Forbund Preben Møller Hansen med til at stifte Fælles Kurs Klubberne og senere partiet Fælles Kurs. Ved folketingsvalget i september 1987 blev han indvalgt for Fælles Kurs.



























