Stortalent med benzin i blodet fylder rundt

Talent. Magnussen jr.
Talent. Magnussen jr.
Lyt til artiklen

Kevin Magnussen blev allerede som helt lille inficeret med fartbacillen de gange, han overværede sin far, Jan, med succes tumle hestekræfterne, som ligger under kølerhjelmen på en racerbil. Og når Magnussen jr. i dag forlader teenagealderen, er han med stormskridt på vej til at fylde de store sko ud, som faderen har gået i gennem sin endnu aktive karriere. Endnu før han havde erhvervet sig kørekort, vandt Kevin Magnussen det danske mesterskab i Formel Ford, og turen gik derefter til Tyskland og det lokale formel 3-mesterskab, hvor notabiliteter som Michael Schumacher og Tom Kristensen tidligere har gjort sig gældende. Det kunne den unge dansker også, og han vandt allerede i sin debut, som fandt sted på banen i Oschersleben.

Kevin Magnussen kørte galt med 270 km/timen Allerede på dette tidspunkt var Kevin Magnussen blevet tilknyttet McLarens formel 1-team som juniorkører, og dermed er forbindelsen til faderens karriere knyttet, for det var netop McLaren, der tilbage i 1995 gav Jan Magnussen debut i formel-klassen, og det er denne serie, Kevin stræber efter at blive en del af. Og indtil videre har han fulgt den lige vej op gennem klasserne fra Tyskland til det britiske formel 3-mesterskab og til i år, hvor han kører i World Series by Renault, der er kendt som leverandør af formel 1-kørere. Sidste års succes på de britiske baner var med til at indbringe ham tredjepladsen i Politikens kåring af Årets Fund i dansk idræt, og det var kun anden gang i historien, en racerkører endte så højt på listen. Den første var Jason Watt, der i 1994 blev nummer 2.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her