Lisbeth Tolstrup

Lyt til artiklen

’En igangsætter af et usædvanligt format’. Sådan lød det i anbefalingen, da Lisbeth Tolstrup i 1987 valgte at skifte det fastlønnede job som seminarieforstander ud med en noget mere usikker kreativ tilværelse som den ene halvdel af Tolstrup Pryds Grafisk Tegnestue. I de forløbne 25 år har hun arbejdet ad to hovedspor, et kreativt og et formidlende. På den kreative banehalvdel er det blevet til en række projekter, publikationer i form af kataloger og bøger samt egne objekter og billeder inden for området ’fiber art’. Som formidler har Lisbeth Tolstrup valgt at bruge sin kulturjournalistiske faglighed som skrivende og som redigerende primært inden for det tekstilkunstneriske område. Fra først i 1980’erne skrev hun en del kulturkritik, hvilket førte til optagelse i den internationale kritikersammenslutning og senere til opgaver for bl.a. Weilbachs Kunstnerleksikon og Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Af selvstændige værker er Lisbeth Tolstrup forfatter til bl.a. en bog om billedkunstneren Grete Balle, en om kunstnerparret Heidi Guthmann og Aage Birck samt, som den seneste, bogen ’Tekstile udtryk – en introduktion’. Hun er uddannet lærer i 1970’erne, tekstilformgiver i 1980’erne, kunsthistoriker i 1990’erne og henholdsvis PD i specialpædagogik og master i pædagogisk udviklingsarbejde i det nye århundrede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her