Henrik Gislason, som siden 2007 har været professor ved DTU Aqua, slog allerede tidligt sit navn fast som en af hovedaktørerne bag en simpel flerartsmodel, som gjorde det muligt at beregne, hvordan fiskebestandene påvirkede hinanden.
Traditionelt havde man set på de enkelte fiskearter hver for sig ved bestandsvurderinger. Men den nye model, som blev publiceret i 1979, gjorde det muligt at beregne, hvad det betyder, at fisk ikke bare lever side om side, men også påvirker hinanden, f.eks. ved at spise hinanden. Modellen har været udgangspunkt for den efterfølgende generation af stokastiske flerartsmodeller, som nu bliver brugt til at beregne den dødelighed, som fiskene påfører hinanden. De beregnede dødeligheder udgør en vigtig del af grundlaget for rådgivningen om fiskekvoter og anden regulering af fiskerierne i Nordsøen og Østersøen. Siden har Henrik Gislason arbejdet med, hvordan fiskeri generelt påvirker havenes økosystemer. Han var den første formand for Det Internationale Havforskningsråds (Ices) studiegruppe om 'Økosystemeffekter af fiskeri'.
