Martin Lauritzen er en af Danmarks markante hjerneforskere med et internationalt netværk. Han har fingeren på hjerneforskningens puls som en af to chefredaktører på fagbladet Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism, som udgives af Naturegruppen - en gruppe af videnskabelige fagblade i verden. Bladets titel kunne også være overskrift på Martin Lauritzens forskningsfelt, som er forbindelsen mellem hjernens blodforsyning og energiopsætningen i hjernen - et emne for at fremme og udforske den sunde aldring og for at forebygge store folkesygdomme som apopleksi og demens. Martin Lauritzen er speciallæge i klinisk neurofysiologi og tidligere ledende overlæge på den klinisk-neurofysiologiske afdeling på Glostrup Hospital. Desuden er han Københavns Universitets såkaldte lærestolsprofessor på området. Han har nu fratrådt den ledende overlægestilling for at hellige sig forskningen og jobbet som professor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved KU. Martin Lauritzen har opbygget sit store internationale netværk ved længerevarende ophold i udlandet, bl.a. som Humboldt-fellow ved universitetet af samme navn i Berlin. Et af de emner, som grundlagde Martin Lauritzens internationalt videnskabelige indsats, er den såkaldte spreading depression, som er et svigt af hjernevævets normalt høje aktivitetsniveau, der indfinder sig ved hjerneskader. Fødselaren blev uddannet som læge i 1978 og dr.med. i 1988.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce