De kaldte dem topical songwriters, Tom Paxton og hans ligesindede – sangere, der kommenterede øjeblikkets begivenheder.
Og selv om Paxton har nået pensionsalderen, kan han stadig ikke holde mund. Senest da han i januar 2011, få dage efter massakren i Tucson, Arizona, skrev ’What if, no matter’ og lagde sangen ud på YouTube som protest mod amerikansk våbenkultur. Indignationen er intakt, det samme er stemmen. Præcis som da han slog igennem i 1964 med ’What Did You Learn In School Today’, ’Rambling Boy’ og balladen ’The Last Thing On My Mind.’ Inspireret af Woody Guthrie begyndte han på universitetet i Oklahoma at tage folkemusikken mere alvorlig end studierne, og da han fik et job på The Gaslight i Greenwich Village, og Pete Seeger tog nogle af hans sange op, endte Paxton på Newport-festivalen i 1963. Paxton havde ikke samme medietække som Bob Dylan. Han var mere 1:1, men hans melodiske, skarpe sange og humanistiske engagement gjorde ham til en stjerne i folkemusikkredsløbet. Snart begyndte bl.a. Judy Collins, Harry Belafonte og Willie Nelson at indspille hans sange. Siden har han med samme stilfærdigt indtrængende soliditet som sin musik holdt en støt kurs. Hans seneste Grammy-nominerede album kom i 2008, og han turnerer stadig med sit eneste våben, guitaren.
