Jan Hansen har siden 1985 drevet selvstændig revisionsvirksomhed i Taastrup, først i Revisionskontoret i Taastrup og siden 1991 i Revisionsfirmaet Jan Hansen A/S. Revisionsfirmaet beskæftiger i dag 12 medarbejdere, hvoraf flere snart kan fejre 20 års jubilæum. Han har gennem alle årene betjent en varierende kundeportefølje i Taastrup og Storkøbenhavn.
Specielt de fremadrettede revisions- og rådgivningsopgaver har haft hans interesse, såsom investerings-, pensions- og skatteplanlægning, generationsskifte, køb og salg af virksomheder mv.



























